Mød mindretallet

Løveløbet: Sydslesvig i bevægelse.
Løveløbet: Sydslesvig i bevægelse.
Løveløbet: Sydslesvig i bevægelse.
Løveløbet: Sydslesvig i bevægelse.
Løveløbet: Sydslesvig i bevægelse.
Løveløbet: Sydslesvig i bevægelse.
Løveløbet: Sydslesvig i bevægelse.
Løveløbet: Sydslesvig i bevægelse.

Løveløbet: Sydslesvig i bevægelse

Søndag den 21. september blev Sydslesvig endnu engang fyldt med liv og aktivitet, da den 4.  udgave af Løveløbet blev afholdt. Med tre startsteder spredt over regionen var løbet en fejring af motion, kultur, foreningsliv og fællesskab, og det hele blev omfavnet af fint vejr og en festlig stemning.
Et løb for alle
Deltagerne kunne vælge mellem tre forskellige ruter: en kort på 3 kilometer, som var ideel til en afslappet gåtur, samt to løberuter på henholdsvis 5 og 10 kilometer. Startstederne i år var Spejdergården Tydal og det var Flensborg Amt, Flensborg By, Gottorp Amt og Rendsborg/Egernførde Amt, der havde slået sig sammen om at arrangere det. Amt Sydvest havde startsted ved FDF-hytten ved Gritshever lidt udenfor Bredsted og Sydtønder Amt startede ved Langbjerg Skov lidt syd for Læk. 
Hygge, underholdning og god stemning
Løveløbet tilbød også et omfattende rammeprogram, der inkluderede morgenandagt i Tydal og Sydtønder og fælles opvarmning nogle steder.  De forskellige startsteder bød på kulturelle indslag, madtilbud og underholdning. I Tydal begyndte dagen med en andagt ved præsterne Kristina Korsbæk Brejner og Alena Strelow.  For børnene var Spielmobil Tarp til stede, som havde masser af aktiviteter klar, bl.a. ansigtsmaling og Hugo Loewe underholdt på pladsen. Der var ca. 300 deltagere i Tydal.  I Amt Sydvest var der fortælling om ødekirken ved Reimer Stollberg, hvis man var med på trekilometer ruten. Efter løbet var der hygge med grillpølser og O’ Hein Trio. Der var en halv snes, der gik trekilometeren og tre løbere på hver af de to andre. Dagen startede med en morgenandagt i Sydtønder, hvor der var bas, klaver og 3 præster der formåede at sætte en god start på dagen. Omkring 80 deltagende – både store og små- kunne tage afsted på deres løbe- eller gåtur. Efter løbet var der hyggelig samvær med varme pølser til deltagerne, der var spil til de små. 
Løveløbet, som er et fællesprojekt mellem SSF og SdU, har til formål at fremme bevægelse og fællesskab. Det handler ikke kun om at få folk op af sofaen og ud i naturen – det handler i lige så høj grad om at styrke sammenholdet i det danske mindretal og give rum for nye møder på tværs af generationer og byer.