Kultur

Maja og den magiske sofa på Flensborghus er udsolgt.
1. november 2025

Maja og den magiske sofa på Flensborghus er udsolgt

Lørdag den 1. november er der musikteater for selv de mindste, fra 4 år, i Flensborg og billetterne er blevet revet væk.

Maja er en pige med en livlig fantasi, som med familien er flyttet til et nyt sted, hvor hun ikke føler sig hjemme. Hun søger tryghed i fantasiens verden, og her finder hun måske løsningen. For en dag dukker et mystisk og magisk væsen op, som Maja bliver nødt til at lukke ind i sit liv og i sit hjem. Det går ikke helt let, men sammen finder de to melodien, og Maja opdager, at en ven godt kan være helt anderledes end en selv - uden at være farlig.