Lørdag fyldte Bonn-København erklæringerne 70 år, og det blev blandt andet markeret på Gottorp Slot i Slesvig. Her havde Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther i samarbejde med Danmarks ambassade i Berlin, Tysklands ambassade i København, Dansk Generalkonsulat i Flensborg, Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN) og Sydslesvigsk Forening (SSF) inviteret til et festligt arrangement. Under ledelse af moderatorerne Jens A. Christiansen og Uwe Jessen, SSF- henholdsvis BDN-generalsekretærer, gik ministerpræsidenten selv som den første på talerstolen. Han mindede gæsterne om, at mindretalsrettigheder og grænselandets mindretalsmodel ikke er en selvfølge. De er opstået ud fra Bonn-København erklæringerne, men dengang blev de ikke nødvendigvis modtaget med jubel og glæde. Mindretallene og flertalsbefolkningerne skulle først tage dem til sig. Det har taget sin tid, men der er sidenhen kommet mange positive tiltag, der har haft erklæringerne som grundlag. Det fastslog ministerpræsidenten samtidig med, at han takkede mindretallene for at have fyldt mindretalspolitikken med liv. I den forbindelse kom han også ind på Dronning Margrethes besøg i november 2019. Dengang blev det for ham igen tydeligt, at forbindelsen til Danmark også betyder meget for flertalsbefolkning, hvilket også var tilfældet, da Kong Frederik og Dronning Mary var på besøg i oktober 2024. 
Eksemplerne brugte Daniel Günther til at fremhæve noget positivt, hvorefter han mindede om den anden side. For vi lever i en tid, hvor mange borgere er meget optaget af bekymringer. 
- Derfor har vi brug for stærke europæiske regeringer, og vi skal tage bekymringerne alvorlig, lød det fra ministerpræsidenten. 
Han fastslog desuden, at erfaringerne fra grænselandet netop i denne situation skal bæres ud.
- Vi skal vise, at mindretal og flertal kan arbejde sammen. At vi er bedre sammen end hver for sig.

Kultur, taler og festforedrag
Efter ministerpræsidentens ord, fulgte dagens første kulturelle bidrag. Det kom fra A. P. Møller Skolens gymnasiekor. De sang to numre, der jævnført forsamlingens reaktioner ramte plet. Det gjorde dagens andet kulturelle indslag ligeledes. Det kom fra Børnekor Nordslesvig. Mellem de to indslag var der taler fra Danmarks ambassadør i Tyskland, Thomas Østrup Møller, og Tysklands ambassadør i Danmark, Pascal Hector. De kom med forskellige fortegn. For mens Thomas Østrup Møller først lige er tiltrådt - september 2024 - stopper Pascal Hector snart i den nuværende funktion. Sidstnævnte kom i sin tale ind på, at nogle begivenheder hurtigt opfattes som historiske. Således vidste alle i Tyskland den 9. november 1989, at der var tale om en historisk dag. Derimod var der i 1955 nok ikke mange, der oplevede den 29. marts som en historisk dag. Der gik en del år, før dagens betydning gik op for folk. I dag fremstår de som milepæle - ikke mindst med henblik på Tysklands udenrigspolitik - lød det fra Pascal Hector. Han fastslog dog også, at den afgørende faktor for erklæringerne er tillid. De er nemlig ikke bindende. Derfor er der i høj grad brug for tillid og respekt - fra alle parter. 
Efter talerne og de kulturelle indslag holdt seniorforsker Hans Mouritzen et festforedrag. I det kom han ind på, at der har været forskellige forsøg på at eksportere Bonn-København erklæringerne, og at man aldrig må forveksle nationale ståsteder med nationalisme. 

Paneldebat og anretning
Næste punkt på programmet var en paneldebat med Hinrich Jürgensen (BDN-formand), Johannes Callsen (ministerpræsidentens mindretalsrådgiver), Bo Libergren (regionsrådsformand) og Gitte Hougaard-Werner (SSF-formand). Panelet blev styret af historiker Jørgen Kühl, der først gav hver af deltagerne lejlighed til at komme med deres syn på erklæringerne. I den forbindelse kom gruppen vidt omkring. De talte om samarbejdet hen over grænsen og om den positive udvikling. Således blev der fastslået, at man før stod med ryggen vendt mod grænsen. Således dannede man en halvmåne mod syd henholdsvis mod nord. I dag er der mere tale om en fuldmåne, hvilket skyldes, at begge sider har set værdien i samarbejdet. Både hen over grænsen, men også med mindretallene. Ikke mindst derfor er det vigtigt, at de forskellige kulturer, sprog og identiteter dyrkes og plejes. Ånden i Bonn-København erklæringerne er nemlig ikke ensretning. 
- Ånden er at erkende og dyrke styrker, og at se forskelle som noget positivt og berigende, fastslog Jens A. Christiansen i en afsluttende bemærkning.
For at kunne nå derhen, skal man lytte til hinanden, og det var der også lejlighed til ved festlighederne lørdag. For delstatens ministerpræsident havde også inviteret til en let anretning med tid og plads til dialog på tværs af grænser og identiteter.