Nyheder

MGP for børn er kommet for at blive – også i Sydslesvig!
Da en af deltagerne efterfølgende blev spurgt om hvordan arrangementet var, kom der bare: EN FED FEST! Dermed ville efterfølgende artikel nærmest kunne betegnes som overflødigt, men den gode historie skal jo fortælles:
For tredje år i træk blev MGP for børn et tilløbsstykke i Sydslesvig. Dansk Centralbibliotek, SSF og SdU stod bag dette og efter at det indtil da kun var blevet tilbudt i Flensborg, er bølgen nu også nået til Husum, som havde et eget arrangement. At det overhovedet er kommet til stede, kan der med rette henvendes en stor tak til SSF-Flensborg By, som i 2023 havde initieret en imagefilm med budskabet: Har du et projekt, så har du os! Dermed mente man naturligvis SSF. En efterfølgende henvendelse fra medlemsskaren med ønsket om en MGP-fest for børn i Sydslesvig, blev startskuddet for denne succes. Lidt mere end 140 deltagere, der var faktisk ret hurtig udsolgt, gav den rigtig gas på biblioteket i Nørregade. En fantastisk blanding af både engagerede ansatte og frivillige havde pyntet op og stod for gennemførelsen. Sminkning for børn, glimmer, sodavand, popcorn og endda 2 piger der dansede for, gjorde at stemningen var i top. Med Nele Müller som toastmaster, havde man fundet den helt rette til at føre gennem showet. Alle var enige om, at MGP for børn er kommet for at blive i Sydslesvig. En del folk var ikke bleg for at skrive sig på en liste, for at melde sig som frivillig hjælper til næste års arrangement. Dette sker når lysten driver værket!
Favoritten vandt i Husum
En halv snes børn havde i lørdags fundet vej til Husum for sammen at se børnenes Musik Grand Prix på Husumhus.
Inden udsendelsen gik i luften, mødtes de på biblioteket, hvor de lavede hatte, farvede hår og blev sminket, så de var godt stadset ud til begivenheden.
I Husumhus foyer, var der kulørt belysning, snacks og sodavand og børnene dansede løs til musikken.
Inden den officielle vinder blev kåret, havde de stemt om deres favoritsang. Det var ”Ligeglad Ligeglad” med Anna Frida. Den var også favorit på Dansk Centralbibliotek Flensborg, og jubelen var stor, da den så også vandt grandprix’et.
Arrangementet var et samarbejde mellem SSF Sydvest, Husum Bibliotek og Husum Børne- og Ungdomshus.




