I weekenden blev der igen holdt Folkemødet på Bornholm, og flere af mindretallets organisationer var med på solskinsøen.
Siden 2011 holdes Folkemødet på Bornholm. Det finder sted hvert år i uge 24 i havnebyen Allinge. Ideen bag mødet er, at man i løbet af fire henholdsvis tre dage dyrker “den demokratiske samtale og mindsker afstanden mellem borger og beslutningstager”. På den måde er Folkemødet en fysisk ramme og en demokratisk ide, som hundredevis af organisationer, foreninger, partier og virksomheder samt de omkring 35.000 besøgende per dag er med til at skabe. Folkemødet hylder det danske demokrati og fællesskab, og til det hører selvfølgeligt det danske mindretal.
Sydslesvigteltet
Organisationerne fra det danske mindretal stod i år igen sammen med Grænseforeningen og Grænseforeningen Ungdom klar i Sydslesvigteltet, hvor der blev informeret om mindretallet og grænselandet, og hvor der blev budt på et omfattende program. Det bestod for eksempel af en debat om unges trivsel med fokus på, om der er forskel på de unge nord og syd for den dansk-tyske grænse. Desuden var der fokus på frivillighed, mindretalspolitik, forældreinddragelse i grundskolen samt naboskabet til Tyskland.
Foruden debatformaterne, bød Sydslesvigteltet på en række andre formater. Det var for eksempel forfatterinterviews, quizzer, sangarrangementer, grænselandslimbo og det populære sønderjyske kaffebord.    
Ungdomslyd
Som noget nyt i år deltog fire unge fra Harreslev Børne- og Ungdomshus. De laver sammen med pædagog Thomas Weinschenk og medhjælper Daniel Heger podcasten Ungdomslyd, der forleden vandt en pris. De fire unge overbeviste deltagerne i teltet med friske svar og interessante syn på unges medieforbrug. De er nemlig gået fra kun at være brugere til selv at producere. Derved har de legende udviklet deres mediekompetencer og samtidig udvidet deres horisont. Da de forleden lavede en podcast om kirker, fik de et helt andet syn på trosfællesskaber, og så sker det heller ikke hver dag, at man som ung elev får lejlighed til at interviewe håndboldstjerner som Thomas Mogensen.
Panelet bestod foruden de sydslesvigske unge og Thomas af Stine Liv Johansen (Center for Børns Litteratur og Medier, Aarhus Universitet), Caroline Hermansen (Danske Skoleelever), og Karin Kofoed (Friskolen Østerlars).

Fokus på frivillighed
Folkemødet på Bornholm er for organisationer og foreninger en god mulighed for at skabe interesse om deres sag. Det gælder også for det danske mindretal og dets organisationer. Samtidig byder Folkemødet også på rigeligt med muligheder for at følge med i, hvad der rører sig i debatterne i Danmark, og til at høre spændende oplæg og debatter, for på den måde at lære fra andre.
Det gjalt særligt i år, da der mange steder var fokus på frivillighed. For eksempel bød Roskilde Festival på en interessant debat om frivilligheden indenfor kulturområdet. Under overskriften “Kulturfrivillighed - en overset samfundsaktør” blev der debatteret om frivillighedens betydning for spillesteder, festivaler, kulturhuse og museer. Mange af stederne er nemlig dybt afhængige af den frivillige og ulønnede indsats fra ildsjæle. Men typisk fokuseres der i debatten om frivillighed mere på idrætsområdet og det sociale område, selv om kulturlivet som bekendt har enorm betydning for samfundet og dets udvikling.
Det understregede panelet, der bestod af Katrine Ebdrup Damgaard (leder af engagement og civilsamfundsudvikling, Roskilde Festival), Laura Auken (centerchef, Center for Frivilligt Socialt Arbejde), Mikkel Sander (programansvarlig for Entreprenørskab og Kreative Erhverv, Tuborgfondet), Cecilie Engelhardt Lyng Johansen (research analytiker, Kulturens Analyseinstitut) og Jens Ejner Christensen (borgmester, Vejle Kommune). De var dog enige om, at der ikke bør skelnes mellem de forskellige former for frivillighed.
Inden drøftede de blandt andet, hvad der motiverer mennesker til at engagere sig frivilligt på kulturområdet. Derved fremhævede de især fællesskabsfølelsen, som blandt andet opstår, når man er sammen om at stable et stort event på benene. På samme måde motiveres folk af fornemmelsen af at have gjort noget godt for lokalsamfundet.
Derfor skal man heller ikke falde i fælden at ville indgå byttehandler med de frivillige. Altså at de modtager noget i bytte for deres frivillige indsats. De skal ikke behandles som billig arbejdskraft og man skal væk fra at ville “bruge” frivillige. De skal inddrages og så skal de føle anerkendelse for deres indsats - uden at det bliver til “noget for noget”.
Frivillige i kriminalforsorgen
En anden spændende debat om frivillighed bød Det Kriminalpræventive Råd på. Her var der fokus på at forebyggelse af kriminalitet er en folkesag, der tit løftes af frivillige. Til debatten kunne man høre om deres indsats. For eksempel mødte man frivillige, der bruger tid på at hjælpe indsatte i fængsler - både mens de sidder inde og bagefter, når de forsøger at finde tilbage i samfundet. I panelet var også Adeel Ismail Naseem fra foreningen Baba, der med deres frivillige indsats styrker relationen mellem fædre og deres børn, hvilket på mange måder virker kriminalpræventivt.
Italesætte
Frivillighed var - foruden bæredygtighed, grøn omstilling, trivsel og unge - et af de helt store emner til Folkemødet. Noget der gentagne gange blev nævnt i debatten, var nødvendigheden for at sætte ord på frivilligheden. Anerkendelse, fællesskab og følelsen af at være med til at skabe noget, er de motiverende faktorer. Ønsker man altså at få flere til at yde en frivillig indsats, skal der tages højde for disse punkter. Samtidig skal man - frem for at have fokus på en eventuel negativ udvikling - fremhæve de mange positive sider. Og så skidt står det slet ikke til. I Danmark er omkring 40 procent af befolkningen frivillig engageret. Det tal har været meget stabilt, men måden, hvordan man er frivillig på, har forandret sig. Men når først man har taget afsked med tanken om, at man forbliver i én forening og én bestyrelse hele livet, åbner udviklingen op for gode muligheder. Det er i hvertfald noget, man i foreningerne bør se på.