Nyheder

Mindretalspolitik: Ukraine efter krigen.

Mindretalspolitik: Ukraine efter krigen

Fredag besøgte Volodymyr Leysle samt familie SSF. Han er formand for det tyske råd i Ukraine, der er organisationen for landets tyske mindretal. Volodymyr Leysle, der kender det danske mindretal fra arbejdet i FUENs Dialogforum Europa, er optaget af, hvordan Ukraine kommer til at se ud, når landet på et tidspunkt skal genopbygges. Især, fordi han vil sikre, at mindretallene på det tidspunkt tænkes med ind. Derfor rejser Volodymyr Leysle rundt i Europa. Han vil lære af andre mindretal, og med det formål var han sammen med familien på Flensborghus, hvor han især var optaget af Bonn-København erklæringerne. I 1955 indgik regeringerne i Danmark og Tyskland erklæringerne, der sikrer det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Nordslesvig nogle grundlæggende rettigheder, som eksempel, at personer fra mindretallene såsom deres organisationer ikke må hindres i at benytte det sprog, de foretrækker.
Den mindretalspolitiske situation i Ukraine, hvor der ikke skelnes mellem alloktone og autoktone mindretal, er en anden. Men alligevel kan erklæringerne muligvis inspirere til at udarbejde en slags samarbejdsaftale mellem regeringen og mindretallene, den dag landet skal genopbygges.
 

Menneskeliggjort mindretal
Foruden Bonn-København erklæringerne, var gæsterne fra Ukraine meget optaget af projektet „Et mindretals ansigter“. Det havde til formål at vise flertalsbefolkningerne på begge sider af grænsen, at mindretal ikke er en teoretisk eller fremmed størrelse. Projektet skulle vise, at mindretal handler om mennesker af kød og blod, og at disse har gode grunde til at vælge et liv i mindretallet. Tanken bag projektet var gæsterne meget optaget af. De vil nu undersøge, om et lignende projekt kan realiseres i Ukraine.
På billedet foroven ses Anna og Volodymyr Leysle sammen med SSF-generalsekretær Jens A. Christiansen.