Kultur

Mungo Park med Camille Clouds brevkasse den 21.10..

Mungo Park med Camille Clouds brevkasse den 21.10.

Den 21. oktober gæster teatret ”Mungo Park” Flensborg byteater med ”Camille Clouds brevkasse”. Stykket er en dramatisering af Line Knutzons bog af samme navn – et satirisk karaktermord på tidens succeskultur, hvor alting er 100 procent din egen skyld.

Har du somme tider bare lyst til at kalde en fed kælling for en fed kælling? Har du nogensinde kigget på dit eget spejlbillede og fået lidt for mange sommerfugle i maven?  Er du en kvinde på 50, der ligner en kvinde på 50? Er du vred over, at du er vred?

Du har uden tvivl hørt om Camille Cloud og hendes berømte power-brevkasse. Camille Cloud har nemlig svaret på alt! Camille er tidens stemme og fremtidens håb, for hun har succes og har tænkt på alt, allerede før hun blev født. I ”Camille Clouds brevkasse” møder publikum de ensomme og særlige karakterer, der som små skæbneportrætter samles på scenen og danner det måske mest absurde (og reelle?) danmarksbillede anno 2018. Og det er ikke ligefrem behjælpelige svar, de mærkværdige, triste og løjerlige personligheder får fra den benhårde Camille.

Forestillingen er baseret på værket Camille Clouds brevkasse af Line Knutzon, udgivet af Gyldendal, produceret i samarbejde med Gyldendal Group Agency.

 

Camille Clouds Brevkasse
Mandag, den 21.10.2019, kl. 20.00
Stadttheater 
Rathausstr. 22, Flensburg

Arrangør: Sydslesvigsk Forening

 

Billetter: www.ssf-billetten.de, tlf. 0461-14408125 – SSF-amtssekretariater - Aktivitetshuset - sh:z Ticketcenter - Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39 FL - eller ved indgangen