Kultur

Nauja Lynge tager publikum med til Grønland.

Nauja Lynge tager publikum med til Grønland

Den 19. oktober holder Nauja Lynge foredrag om Grønland på Folkehjemmet i Aabenraa. Foredraget der er arrangeret af Foreningen Norden Sønderjyllands Kreds, var oprindeligt planlagt til den 5. november, men er blevet fremskudt til den 19. oktober kl. 16:00-18:00 i Folkehjemmets Dronningesal i Aaabenraa. Nauja Lynge som er forfatter, foredragsholder og debattør - er én af de markante stemmer i debatten om rigsfællesskabet. Foredraget tager publikum med på en tankevækkende rejse gennem storpolitikken i Arktis, rigsfællesskabet og Grønland, og ikke mindst ind i hendes eget liv som grønlandsk/dansk forfatter.Som en central figur i debatten om rigsfællesskabet har Nauja dedikeret sit arbejde til at sætte fokus på Grønlands rolle i det internationale politiske spil og på at tale mindretallets sag. Hun åbner for den politiske virkelighed, der udspiller sig i Arktis, hvor stormagter konkurrerer om plads, indflydelse og ressourcer. Hun giver en klar forståelse af, hvordan klimaforandringer, sikkerhedspolitik og globale interesser påvirker de mennesker, der bor i regionen og den måde rigsfællesskabet fungerer på.
Arrangementet er arrangeret af Foreningen Nordens Sønderjyske Kreds. Det koster 150 kr. for foredrag og kaffe/te og boller.Tilmelding senest 15. oktober 2026 på Place2Book.