Kultur

Nøglen til troskab og videnskab findes i Læk.
5. februar 2023

Nøglen til troskab og videnskab findes i Læk

Søndag den 5. februar synger og fortæller Sigurd Barrett og Eskild Dohn om naturvidenskabens essentielle spørgsmål, når de besøger Sydslesvig i Nordfrieslandhalle i Læk.

Hvorfor skinner Solen? Hvor langt er der til Månen? Hvad var Big Bang? Og hvordan kan man lære at passe bedre på kloden?

Sigurd Barrett og Eskild Dohn tager publikum med på en formidabel rejse for at finde nøglen til både troskab og videnskab, for hvordan skal man ellers kunne besvare livets allerstørste spørgsmål? I forestillingen møder man både Tycho Brahe, H.C. Ørsted, Niels Bohr og mange andre, og man møder også de essentielle spørgsmål, som handler om kloden og
fremtiden: Hvad er drivhuseffekten, og hvordan kan man se fremad med en mere bæredygtig livsstil?

Forestillingen indeholder masser af sjove, skæve sange om atomer, grundstoffer og planeter, og der er både leg og læring for hele familien - og grundlag for gode og vigtige snakke bagefter - når Sigurd Barrett og Eskild Dohn slipper løjerne løs i deres nye formidlende videnskabsforestilling.

Sigurd fortæller om naturvidenskab – Familieforestilling

Søndag 05.02.23 – kl. 15:00

Nordfrieslandhalle, Læk

 

Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF).

 

Billetter: ssf-billetten.de, +49 461 14408 125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7 FL, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39 FL og ved indgangen.