Nyheder

Ny formand, ny næstformand og......
Ny formand, ny næstformand og......

Ny formand, ny næstformand og.....

SSF Husum Amt fik ny formand torsdag aften. Det blev Nadine Baumann-Petersen, som nok er ny på den post, men bestemt ikke er det i SSF sammenhæng. I halvdelen af sit fyrreårige liv har hun haft tillidshverv i SSF. Blandt andet som distriktsformand i Drage siden 2006.
Hun afløser Jörn Fischer, som sidste år blev valgt til SSFs forretningsudvalg, og derfor ikke kunne genopstille.
Ny næstformand blev Finn Gerckens, 33 år og lærer på Husum Danske Skole. Han er nok ny i SSF-formand, men dog en erfaren foreningsmand. Finnn Gerckens er engageret i spejderkorpsets Stjernegruppe og i Husum Cricket Club.
Ny i amtsstyrelsen er også Clara Keim, der tidligere har været kasserer i Frederiksstad distrikt.
Mødeleder Henry Bohm fik hjælp af kontorassistent Manuela Degen til at tælle stemmerne, men der blev nu ikke brug for fintælling. Alle valgene var klare og nogle endog enstemmige.
Beretning og regnskab blev dog godkendt ved håndsoprækning.
Selv om der var mødt nogenlunde samme antal, som der plejer, synede de lidt spredt i den store hal på Husum Danske Skole.