Kultur
Oplev kærligheden gennem Black Box Dance Company den 6.11.
Den 6. november kan publikum møde det danske dansekompagni Black Box Dance Company i en intim og hyggelig atmosfære i Slesvig. I stearinlysets skær vil fire dansere berøre, pirre og vække tilskuernes nysgerrighed, for ”Dancing Stories” har temaet KÆRLIGHED.
Med uddrag fra anmelderroste forestillinger som Elsker dig for Evigt, FEAR, 7Even, NO SEX samt ny-koreograferede indslag, vil publikum blive taget igennem en rejse med danserne og opleve kærlighed i alle dens former og afskygninger gennem dansen.
Black Box Dance Company er Danmarks tredjestørste dansekompagni og det eneste professionelle med base udenfor Københavnsområdet. Kompagniet består af professionelle dansere fra hele Europa med stærke tekniske, kunstneriske og performative evner. Fællesnævneren er, at de alle er i starten af deres karriere, har afsluttet deres formelle uddannelse og typisk har et par års erfaring som professionelle dansere. Kompagniet har siden sin grundlæggelse for fem år siden markeret sig som én af landets førende aktører inden for dansefaget og vundet anerkendelse for sit arbejde nationalt og internationalt.
Dancing Stories - Kærlighed
Onsdag,den 06.11.2019, kl. 20.00
Slesvighus
Lollfuß 89, Schleswig
Arrangør: Sydslesvigsk Forening
Billetter: www.ssf-billetten.de, tlf. 0461-14408125 – SSF-amtssekretariater - Aktivitetshuset - sh:z Ticketcenter - Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, FL - eller ved indgangen