Torsdag den 6. februar blev slaget ved Sankelmark igen markeret med den såkaldte Oversømarch. Slaget fandt sted 6. februar 1864 efter de danske soldater dagen inden rømmede Danevirke. Østrigske soldater indhentede dem, og ved Sankelmark udkæmpede de et blodigt slag, der varede ved til solnedgang. Efter slaget marcherede folk fra Flensborg til Sankelmark for at hjælpe slagets mange sårede soldater.
Således mindes Oversømarchen de faldne soldater samt den humanitære indsats efter slaget.
Torsdag morgen mødtes et par hundrede mennesker på Munketoft i Flensborg, hvor formanden for „Stammkomitee von 1864“, Johannes Petersen, bød velkommen. Herfra gik marchen så i retning Sankelmark med et stop i Bilskov, hvor der ventede lidt godt til ganerne.
Ved Sankelmark blev der først lagt kranse ved det tyske mindesmærke. Derefter gik det videre til det danske mindesmærke, hvor SSF-generalsekretær Jens A. Christiansen holdt en tale. I den kom han blandt andet ind på den positive udvikling mellem de forskellige befolkningsdele i grænselandet. Her har man nemlig formået hver for sig at holde fast i egen identitet, sprog og kultur - og alligevel være del af samme samfund. Altså, at man i løbet af årene har lært at ville hinanden uden at opgive sig selv. Denne styrke og positive udvikling satte SSF-generalsekretæren i relation til de aktuelle situationer og politiske udviklinger rundt omkring.
Med det som udgangspunkt opfordrede Jens A. Christiansen til, at grænselandet skal fungere som forebillede, så man måske undgår flere slagmarker som den ved Sankelmark.
Efter stoppet ved det danske mindesmærke fortsatte arrangementet til det østrigske mindesmærke, hvor der ligeledes blev lagt kranse.
Oversømarchen arrangeres af Stammkomitee von 1864 i samarbejde med SSF. Før i tiden blev der holdt mindehøjtider adskilt fra hinanden, men for nogle år siden blev man enig om, at det hører med til den positive udvikling, at man i fællesskab kan mindes de faldne på begge sider samt den humanitære indsats.
Arrangementet blev ledsaget musikalsk af musikere fra „Slesvigske Musikkorps“, Haderslev.

Hovedtalen

Jens A. Christiansen, SSF-generalsekretær, holdt hovedtalen. Læs den her:

"Mine damer og herrer

Velkommen til den danske mindestøtte her i Sankelmark den 6. februar 2025.
Tak for muligheden for at holde årets danske tale i forbindelse med mindehøjtideligheden for de faldne soldater i den anden slesvigske krig.  

Det dansk-tyske grænseland er et internationalt forbillede for, hvordan forholdet mellem mindretal og flertal kan bevæge sig fra et mod hinanden til et ved siden af og med hinanden. Det skyldes ikke mindst Bonn- København erklæringerne, der i år har 70-års jubilæum. Erklæringerne, der hviler på liberale borgerrettigheder – Däne oder Deutscher ist wer will – er virkeliggjort via en målrettet indsats i såvel det danske som det tyske mindretal og fra Danmarks og Tysklands side.

Folkenes selvbestemmelsesret var nøglen til denne udvikling. Men denne ret kan også manipuleres i en retning, hvor det ikke længere har noget som helst med demokrati at gøre. Ruslands angrebskrig i Ukraine har vist, hvordan mindretalsforhold nemt kan instrumentaliseres af en kynisk magthaver, der ønsker at legitimere sine imperialistiske vildfarelser.

Det tager det danske mindretal klart afstand fra. Og det gør vi i samklang med vores europæiske mindretalsunion FUEN. Europas nationalgrænser efter 1945 skal ikke kunne flyttes gennem invasion og krig. Mindretalspolitik er fredspolitik – ikke angrebspolitik!
Vi i grænselandet har fundet melodien, som Dronning Margrethe udtrykte det i forbindelse med sit besøg i Sydslesvig 2019. Det er ingen hemmelighed, at instrumenterne skal stemmes af og til. Sådan er det jo, og det er vi opmærksomme på.

Sønderjylland-Schleswig har altid været præget af flere sprog og kulturer. I 1920 blev grænsen fastlagt, og der er tale om en demokratisk grænse. Dens forudsætninger har ikke ændret sig, og inden for den virkelighed plejer og videreudvikler vi mindretallet og vore bånd til Danmark parallelt med, at vi er en del af det tyske samfund, hvor vi lever og agerer kulturelt, politisk og diplomatisk. Vi dansksindede er integrerede i det tyske samfund - men vi er ikke assimilerede. Hvorfor skulle vi det?! Vi befinder os jo lige her i mindretallets hjemstavn.

Det unikke ved vort grænseland er netop, at ligegyldigt om du er dansk, tysk eller frisisk, er alle enige om at ville hinanden uden at opgive sig selv.
Den 6. februar 1864, for 161 år siden, er årsag til at, vi står her i Sankelmark i dag. Slaget i forbindelse med østrigernes sidste træfning ved Sankelmark   blev for soldaterne grufuldt. Det blev en blodig kamp, som først blev afbrudt af mørket. Men der var et efterspil, som der er grund til at huske og netop forener os tyske, danske og østrigere her i dag.

På slagmarken lå de sårede og døde i natten og den bidende kulde. I den sene aften blev en dansk parlamentær sendt af sted fra Flensborg for at søge efter sårede - da var der allerede gjort meget på slagmarken. I den begyndende nat blev slagmarken i fakkelskær undersøgt for sårede. Næste morgen den 7. februar blev der søgt videre efter sårede og døde. Danske og tyske borgere fra Flensborg kom kørende eller gik herud og bragte sårede og faldne ind til byen. De sårede blev bragt på lazaret. Fra Østrig kom læger og ordenssøstre tilrejsende for at pleje i lazaretterne. Et af lazaretterne var Flensborghus, siden 1920 det danske mindretals højborg.

I dag mødes vi igen i en humanitær akt for at mindes de mange unge mænds grufulde lidelser samt danske og tyske borgeres helt enestående hjælpeaktion, som dannede forbillede for det senere Røde Kors. Men vi står her også for at bekræfte vores fredelige sameksistens i det dansk-tyske grænseland.
Gode dansk-tyske relationer er selvsagt i grænselandets interesse. Derfor har det danske mindretal netop bakket ideen om en dansk-tysk venskabserklæring i forbindelse med markeringen af 100-året for Genforeningen op. SSF har aktivt støttet processen og bl.a. henvist til Aachener Verträge som et forbillede.

Globaliseringen har medført øget velstand for mange. Men det er vigtigt at sikre en folkelig globalisering, der hviler på en kulturel og identitetsbåret fortøjning til de virkeligheder, hvor mennesker lever og ånder. En borgernær globalisering kan ikke være en fritsvævende tilstand uden klare forbindelseslinjer til nationale, regionale og lokale fællesskaber. Derfor er netop det dansk-tyske grænseland på sæt og vis en regional model for vellykket globalisering. Dansk, tysk og frisisk er på overordnet plan ligestillet og grundlaget for borgeres tilværelse i en fælles region med fælles ansvar for kulturel mangfoldighed, bæredygtig vækst og velfærd.

Hvem skulle tro, at vi i dag den 6. februar 2025 er vidne til, at den liberale, regelbaserede verdensorden er udfordret for ikke at sige i opbrud. De store lande har endnu mere fokus på egne interesser og er villig til at forsvare disse med alle midler. I Europa er demokrati og overholdelsen af retsstatsprincipper i flere lande under pres. Samtidig betyder den aktuelle geo- og sikkerhedspolitiske situation i Europa med Ruslands angrebskrig i Ukraine, at verden er en helt anden end for tre år siden. Den er utryg og frem for alt uforudsigelig.

Kære venner

Lad os medtænke Europa i vores regionale mangfoldige og stærke grænseregion, og lad os medtænke vores mindretals- og dansk-tyske grænselandserfaringer i forsvaret af et liberalt Europa, der hviler på national og kulturel mangfoldighed, frihed og retsstatsprincipper forbundet med et positivt europæisk perspektiv. Som sagt: det gælder om at ville de andre uden at opgive sig selv.

Tak for ordet!"