Nyheder

Rundboldstævne vender tilbage.
Rundboldstævne vender tilbage.
Rundboldstævne vender tilbage.
Rundboldstævne vender tilbage.
Rundboldstævne vender tilbage.
Rundboldstævne vender tilbage.
Rundboldstævne vender tilbage.
Rundboldstævne vender tilbage.

Rundboldstævne vender tilbage

Mindretallets folkesport nummer ét er tilbage med årets store stævne. Søndag den 10. maj holder SdU og SSF igen det store fælles rundboldstævne på SIF-pladsen i Slesvig.
Det vil sige, at søndag den 10. maj bliver en festdag for mindretallet, for rundbold er den sport, der historisk set - og ikke mindst siden krigen 1864 og grænsedragningen 1920 - har holdt den danske befolkningsgruppe syd for grænsen sammen. Den kombinerer bevægelse, kultur, fællesskab, sprog, identitet, mad og underholdning. Således er rundboldturneringen i Slesvig vokset til at være meget mere end en sportsbegivenhed. Traditionen tro står dagen igen helt i fællesskabets tegn, og som altid er alle velkomne til at deltage. Den eneste forudsætning er, at man skal føle sig som del af mindretallet, og at man stiller med et hold på mindst syv spillere. Hvert hold skal nemlig altid have syv spillere på banen. Der er dog ingen begrænsninger for, hvor mange udskiftningsspillere hvert hold har. Ligeledes er der heller ingen begrænsninger for, hvor mange fans eller tilskuere hvert hold tager med.
Rundboldstævnet er åbent for alle – også for dem, der ikke ønsker at spille. Så det gælder om at få fat i familiemedlemmerne, vennegruppen, holdkammeraterne, spejdergutterne, forældregruppen, kollegaerne, klassekammerater eller hvem man ellers kan få samlet til at være med. 
 

Kage og holdgejst
Til rundboldstævnets lange tradition hører gode kager og en masse teamspirit. Derfor er det kutyme, at holdene stiller op i holdtrøjer henholdsvis holdudklædning, og at holdene bidrager med noget til dagens fælles kagebord. Både kagerne og holdgejsten præmieres under stævnet, for hyggen og fællesskabet er mindst lige så vigtige som den sportslige præstation.
 

Først til mølle
Rundbold er en populær sport, og det seneste stævne var lynhurtigt overbooket. På den baggrund har SdU og SSF udvidet antallet af deltagende hold. I år kan hele 32 hold være med, hvilket betyder, at stævnet i 2026 bliver det hidtil største af slagsen.
Der spilles i grupper med fire hold i hver. Gruppens vinder går videre i turneringen, men der vil hele dagen være baner, hvorpå holdene også kan spille venskabskampe.
Det er gratis at deltage.

Tilmeldingen efter først-til-mølle-princippet på hjemmesiden 
www.rundbold.de