Nyheder

SdK: Kunstudstilling  og generalforsamling.
SdK: Kunstudstilling  og generalforsamling.

SdK: Kunstudstilling og generalforsamling

Sydslesvigs danske Kunstforening (SdK) indbyder til åbning af udstillingen „Pause Punkt“. Åbningen finder sted torsdag den 30. januar, kl. 18:00 på Flensborg Bibliotek. 
Kunstnerne Inga Momsen og Maja Ingerslev sætter med ruminstallationen „Pause Punkt“ på kvaliteten i at give langsomheden og pausen plads, i at se, lytte og sanse med fantasi og finurlighed. 
„Pause Punkt” er et mødested for to kunstneriske metoder, hvor begge kunstnere arbejder med at lægge håndens tid og tålmodighed ind i det kunstneriske udtryk. 
Maja Ingerslev udfolder sit kunstvirke på tværs af medierne fotografi, video, installation, skulptur og Artists’ Books. Hun laver værker / spor / rum i naturen, der synliggør skrøbelighed og grokraft. 
I fotografierne mødes en virkelighed udklippet og formet i hvidt papir med processer i landskabet. 
Inga Momsen er fascineret af den midlertidige eller permanente forandring af et rum under hensyntagen til dets særegenheder, muligheder og lagrede fortællinger. Rummet er altid en medskabende del af kunsten, som opleves og indgår i kommunikation og leg. 
Åbningen ledsages med musik fra Ladylike. 
Udstillingen kan efterfølgende ses til og med den 1. marts 2025. 
Mandag-fredag 11:00 - 17:00, lørdag 11:00 - 14:00.
Generalforsamling
Inden åbningen holder SdK generalforsamling. Den starter kl. 17:00, og holdes ligeledes på biblioteket.