Nyheder
STORT TILLYKKE DRONNING MARGRETHE
I dag er det Dronning Margrethes 50-års regentjubilæum, og overalt i Sydslesvig hejser vi flaget til ære for vores Dronning.
Gennem 50 år har Dronning Margrethe repræsenteret Danmark udadtil, og hun har været samlingspunkt indadtil.
Dronningen har en særlig betydning for os i Sydslesvig.
- Med stor taknemlighed tænker vi tilbage på Dronningens besøg i Sydslesvig i september 2019. Her blev Sydslesvigs historiske og folkelige samhørighed med Danmark endnu engang bekræftet. Ligesom det meget stærke bånd mellem Kongehuset og det danske mindretal blev tydeliggjort, siger Gitte Hougaard-Werner, SSFs formand.
Stort tillykke med dagen, Dronning Margrethe.