Kontakten til Danmark bliver ofte beskrevet som mindretallets livline – men er det stadig sådan?
Med disse ord åbnede Kirsten Rykind Eriksen fra Grænseforeningens kreds 20 konferencen på Skamlingsbanken den 1. november, hvor samarbejdet mellem Grænseforeningen og Sydslesvigsk Forening (SSF) var sat til debat. Formålet var at se på, hvordan de to organisationer kan ”udvikle samspillet mellem danskere og det danske mindretal i Sydslesvig”.
Debatten blev ført i to paneler: Formiddagens panel med titlen “Lokalforeningernes maskinrum” fokuserede på det organisatoriske og daglige arbejde – med deltagelse af Mogens Ladegaard (bestyrelsesmedlem, Grænseforeningen), Alena Strelow (Dansk Kirke i Sydslesvig), Kay von Eitzen (amtskonsulent, SSF), Claus Jørn Jensen (tidligere foreningskonsulent, Grænseforeningen) og Mads Lausten (formand for SdU).
Eftermiddagens panel løftede blikket til “fugleperspektivet” og var sammensat af Simon Faber (tidligere overborgmester i Flensborg), Gitte Hougaard-Werner (formand for SSF), Mirco Reimer-Elster (formand for Grænseforeningen) og Annette Lind (generalkonsul i Flensborg). Konferencens deltagere fra Grænseforeningnen og SSF, bød flittigt ind med spørgsmål og ideer.
Fokus på relevans
Det viste sig hurtigt, at “maskinrummet” og “fugleperspektivet” ikke er så lette at adskille, og mange temaer gik igen i begge debatter. Et centralt emne var relevans: både relevansen af foreningernes aktiviteter og tilbud og relevansen af Sydslesvighistorien i en nutidig kontekst. Kay von Eitzen formulerede det således:
–Vi har brug for en nutidig fortælling om mindretallets historie, der passer til de livsrealiteter, vi lever i i dag.
Hvordan en sådan fortælling konkret kan se ud, blev ikke fastlagt, men idéer til flere relevante arrangementer var der til gengæld mange af. Fra eksisterende succeshistorier som Sydslesvigs strikkefestival over fugleture til bedre informationsmuligheder for unge tilflyttere og studerende fra Sydslesvig til Danmark.
Strukturer præger samspillet
Også forskellen i de strukturelle og mentale landskaber nord og syd for grænsen blev vendt. Simon Faber pointerede, at Danmark i dag ofte er præget af handlekraft, digitalisering og hurtige forandringer – mens Tyskland typisk er mere bureaukratisk og tungere i beslutningsprocesserne. Disse forskelle præger naturligvis også det danske mindretal, og kan være med til at øge afstanden i forståelse mellem rigsdanskere og sydslesvigere.
Mirco Reimer-Elster understregede, at opgaven går begge veje:
– Grænseforeningens mission må være at oplyse danskere om det danske mindretal. Samtidig er et mindretal, der vil leve så dansk som muligt i en tysk hverdag, nødt til at have et Danmarksbillede, der er tilpasset 2025.
Konkrete aktionsplaner blev det ikke til under konferencen, men til gengæld blev det en dag præget af gensidig inspiration og et fornyet løfte om at videreudvikle det partnerskab, der har forbundet Grænseforeningen og SSF i mere end 100 år.