Nyheder

Syng julen ind i Aktivitetshusets mødested
Der manglede en vigtig information i seneste udgave af Ugeavisen:
Den 8. december kl. 18-19 synges julen ind i Aktis Mødested.
Aktivitetshuset inviterer nemlig igen til en times fællessang. Aftenens værter, Ture Pejtersen og Katrine Hoop, har sammensat et udvalg af julesange fra Højskolesangbogen, samt to særlige numre på frisisk og plattysk.
Arrangementet henvender sig til alle, der elsker at synge i godt selskab og har lyst til at prøve kræfter med nogle nye sange.
Sæsonen fortsætter mandag den 26. januar 2026 kl. 18 med vintersange, inden arrangementsrækken afrundes med to særlige temaaftener. Her står Beatles’ klassiske og elskede sange på programmet to mandage efter hinanden: Mandag den 23. februar og mandag den 3. marts.
Alle er velkomne! Den eneste forudsætning er, at man kan lide at synge.


