Senior

Vandring langs Aabenraa Fjord og gennem Jørgensgård Skov
Af Birgit Messerschmidt
Den 7. november samledes 24 deltagere på Exe i, et usædvanlig, dejligt solskinsvejr til en vandretur arrangeret af Humanitært Udvalg og tilrettelagt af Gregor Rölke.
Transporten til Aabenraa og videre til Jørgensgård Skov foregik i otte privatbiler.
Vandreturen på 5,5 km forløb gennem en naturskøn løvskov bestående af bøgetræer og egetræer. Undervejs så vi det usædvanlige træ for området, som minder om de imponerende Sequoia-træer fra California Redwood Forest og som kan nå en højde på op til 100 meter.
Skoven er ret kuperet men den smukke natur og udsigten over Aabenraa Fjord gjorde, at vandreturen var det hele værd. Gregor Rölkes planlægning af turen blev igen til en dejlig oplevelse i smuk natur og med hyggelige snakke undervejs.
Sæsonens sidste vandretur fører os gennem Gletscherdalen i Valsbøl og slutter af ved vandmøllen med kaffe og kage indendørs. (se folderen efterår 2025)
Det bliver fredag den 5. december, hvor vi igen mødes på EXE klokken 9:30 og alle der har lyst til at være med, er velkommen.




