Senior
Vandring med fælles frokost til Stiftungsland Süd med Jägerslust
Vandringer i Grænselandet med SSF Humanitært Udvalg går til forskellige naturskønne områder rundt omring i grænseregionen. Den 24. maj går turen til Stiftungsland Schäferhaus Süd med Jägerslust. I slutningen af vandreturen holdes der frokost i Det Danske Hus i Sporskifte.
Det meste af vandreturen fører over de tidligere marker fra godset Jägerslust, et åbent savannelandskab, som nu er en del af Stiftungsland Schäferhaus Süd.
Hele området har en særlig, meget begivenhedsrig historie: Jagtslot, herregård, kibbutz, militær-flyveplads, flygtningelejr, militært øvelsesområde, naturreservat. Man får mulighed for at høre noget af denne historie.
Man går igennem naturskønne områder på velholdte vandrestier.
Bemærk, at der på vej til Exe, mødestedet, muligvis er forhindringer på grund af vejarbejde. Der startes fra Exe kl. 9.30 præcist.
Hvis man har spørgsmål, bedes man ringe til Gregor Rölke på +49 170 33 33 22 0 eller +49 4608 67 70.
God fornøjelse med vandringen, som er 5,8 km lang.
Det er tilladt at tage sin hund med på turen, men de skal holdes i snor. Husk egnet fodtøj til et terræn, der delvist kan være mudret.
Prisen på 7 € inkluderer turen og frokost. Hvis man kun ønsker at gå turen, er prisen 2 €.
Husk tilmelding
Tilmelding til fælles frokost senest torsdag den 23. maj til Gregor Rölke på mail: gregor.roelke@t-online.de eller tlf. 04608 6770 eller 0170 33 33 220.