Nyheder

Vi har mistet Anders.

Vi har mistet Anders

Anders Schaltz Andersen er nyligt gået bort.
Anders Schaltz var lærer på Husum Danske Skole i årtier og var i over tyve år formand for SSF i Hatsted.
Nogenlunde lige så længe var han medlem af SSFs Teater- og Koncertudvalg, og var også en flittig gæst ved stort set alle kulturelle arrangementer på vestkysten.
Endvidere var Anders Schaltz kendt for byvandringer i Husum og rundvisninger i KZ-lejren Husum-Svesing – på dansk naturligvis.
I Anders’ tid som formand i Hatsted var det en selvfølge, at forsamlingshuset og dets have blev plejet og vedligeholdt med frivillig arbejdskraft.
Til tider med finurlige påfund, som en opslagstavle, hvor opslagene hang i sirligt malede musefælder.
På generalforsamlingen i det daværende Husum Amt blev han hædret med SSFs sølvnål for sin utrættelige indsats for mindretallet.
Æret være hans minde.
Foto
Billedet er fra 2013. Daværende amtsformand Lars Sørensen overrakte SSFs sølvnål til Anders.