Kultur

Slesvig i NORDENS tegn.

Slesvig i NORDENS tegn

NORDEN – The Nordic Arts Festival skaber igen en unik stemning fra den nordeuropæiske kultur den 27. august til den 6. september 2026 med otte festivaldage i to weekender fra torsdag til søndag på Slesvig. I en magisk atmosfære ved Slien byder festivalen på musik, litteratur, gadeteater, kunst og film, som skaber en festivaloplevelse for hele familien. Programmet suppleres af kreative workshops, sportsaktiviteter og lyskunstfestivalen NORDEN Lights om aftenen. Nyt i år er, at hver festivaldag afsluttes med et særligt musikalsk højdepunkt. På Schlei-scenen optræder blandt andre den norske topgruppe Kakkmaddafakka.
Dansk band om søndagen
The Mukherjee Development fra Danmark spiller søndag den 30. august kl. 15:30. Bandet, der har spillet ved Spot festival i Aarhus spiller autentisk folkmusik. Bandets frontfigur Oscar Mukherjee forener sine amerikansk-indiske rødder med resten af sit danske band til en sound med brit-popmelodier, folkharmonier og rockelementer. Udover disse highlights er der mange andre anerkendte musikere på scenen, som man kan studere i programmet www.norden-festival.com/de/
Program
Som altid er SSF med som partner til festivalen og til stede med sin egen informationsbod i den første weekend, hvor publikum kan høre mere om det danske mindretal og foreningslivet i Sydslesvig.
Festivalen byder også på litteraturoplevelser. Man kan opleve mere end 20 litterære arrangementer i Kulturteltet, bl.a. bestsellerforfattere som Linda Zervakis.
Og så er der gadeteater og andre oplevelser under åben himmel Der vil den parisiske teatergruppe Les Goulus med deres forestilling The Horsemen være et særligt programpunkt.
Efter sidste års store succes vender også Kiiking tilbage – den otte meter høje kæmpegynge fra Estland.
Aktiviteter for hele familien
Festivalen inviterer desuden til kreative workshops, yoga, SUP, det nye ”Sauna Dörp” samt et alsidigt familieprogram i ”Lüttland”. Om aftenen forvandler lyskunstfestivalen NORDEN Lights Königswiesen til et magisk sensommerlandskab med lysinstallationer.
NORDEN Festival er dermed blevet meget mere end en festival – den er et samlingssted for møder, inspiration og sensommeroplevelser.
Udover disse highlights er der mange andre anerkendte musikere og optrædende på festivalen, som man kan studere i programmet. 
Billetter
Festivalen er fra den 27. august – 6. september 2026 (fra torsdag til søndag) 
Det foregår i Slesvig på Königswiesen (direkte ved Slien). Der er følgende åbningstider:
Torsdag kl. 17.00–23.00 , fredag kl. 17.00–23.00, lørdag kl. 14.00–24.00 , søndag kl. 14.00–20.00
Billetter kan allerede nu købes fra 15 euro plus billetgebyr i NORDENs online billetshop. Der tilbydes desuden rabatter til familier. Hele programmet og billetsalg findes på www.norden-festival.com