Kultur

Udstillingsåbning: Klimatiske forandringer er grænseløse
Klima, drømme, grænseløs. Det er temaet for dette års Grænselandsudstilling, som vises i Aabenraa og Flensborg. Temaet er udviklet i en proces i kunstnerkredsen, og det ikke blot danner ramme om årets udstilling – men er ligeledes et tema i en flerårig udstillings-og udviklingsproces.
De globale klimatiske forandringer er grænseløse.
Her kan kunsten og kunstnerne være aktive medspillere i forståelsen af den forandrede virkelighed. Kunsten kan udfordre vante forestillinger og bidrage til andre/nye oplevelser, opfattelser og løsninger.
Udstillingen er derfor en mangfoldighed af udtryk for kunstnernes arbejde med temaet: klima - drømme-grænseløs, men også et samlet statement for sammenslutningens position og potentiale i 2026.
Kunstnerne
Fra Grænselandsudstillingen udstiller 16 kunstnere – medlemmer af sammenslutningen fra begge sider af den dansk-tyske grænse.
Samtidig har sammenslutningen inviteret gæstekunstnere fra begge sider af grænsen – i alt 14 gæstekunstnere udstiller.
Samarbejde
Grænselandsudstillingen ønsker med udstillingen nu og i fremtiden at bygge på både tradition og fornyelse - og vil række ud til nye målgrupper og nye samarbejdspartnere. Der er således inviteret til bredt samarbejde med kunstaktører. Og det udbygges de kommende år.
Udstillingen på Flensborg Bibliotek er en del heraf og led i et mangeårigt, konstruktivt samarbejde mellem Grænselandsudstillingen og Sydslesvigs danske Kunstforening.
Udstilling
Grænselandsudstillingen 2026 udstiller i samarbejde med Sydslesvigs danske Kunstforening på Flensborg Bibliotek i perioden 4. - 26. september.
Udstillingen åbnes torsdag 3. september kl. 19 af kunsthistoriker Erik Fredens. Alle er velkomne.
Herefter kan udstillingen ses mandag-fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 11-14. Der er fri entré.
Udstillingen vises også i Sønderjyllandshallen i Aabenraa. Det er i perioden 15. august til 30. august. Det vil sige før den kommer til Flensborg.
Udgivelse
I forbindelse med udstillingen udgives et katalog på 104 sider. Det indeholder kunstnerpræsentationer, temapræsentationer og alle aktiviteter, der gennemføres i udstillingsperioden.
Den samlede udstilling og katalog er generøst støttet af Aabenraa Kommune, Fabrikant Mads Clausens Fond og Statens Kunstfond.
Yderligere information
For at få yderligere informationer om udstillingen eller sammenslutningen, kan der gerne tages fat i formand for Grænselandsudstillingen, billedkunstner Morten Krogsgaard, tlf.+45 50889494 samt bestyrelsesmedlem i Grænselandsudstillingen, billedkunstner Inka Sigel, tlf. +4540516248. Desuden kan man besøge Grænselandsudstillingens hjemmeside:
www.graenselandsudstillingen.dk


